
I 1999 mødte jeg Procesarbejde, en terapeutisk metode til løsning af alle slags konflikter og indre dilemmaer. Procesarbejde er utrolig shamanistisk inspireret og passede helt til mig. Jytte Vikkelsoe, som nu bor i København blev min lærer og det blev et 6 årigt, intensivt og meget berigende forløb. Jeg gik i egenterapi, og tog en treårig uddannelse som procesarbejder, som Jytte gennemførte her i Danmark. Jeg lærte at hjælpe andre med ”tydning” af kropssymptomer, relationskonflikter, afhængighedsproblematikker m.m.
De år jeg studerede Procesarbejde, var jeg i USA, Oregon, tre gange for at deltage i forskellige kurser og workshops. Jeg blev efter uddannelsen i Danmark tilknyttet instituttet i Portland som diplom-studerende, men måtte opgive at færdiggøre det, fordi jeg blev skilt og ikke havde økonomi til det.
Procesarbejde er udsprunget af Arnold Mindells arbejde og videreudviklet i Portland i Oregon, USA. Nogle af Mindells bøger er oversat til dansk og kan varmt anbefales.
Du kan læse meget mere om Procesarbejde på www.processwork.dk og www.processwork.org
Jeg har altid rejst meget. Da jeg var ung var jeg så heldig at min far arbejdede i SAS og derfor havde jeg masser af fribilletter. Det er slut nu, men har bragt mig rundt i verden hele mit liv.
De senere år har jeg fortrinsvist rejst med spirituelle formål, for at lære af andre folkeslag og studere de helt forskellige perspektiver at anskue krop, sind og helbredelse på.
I 2006 tog jeg med Ahamkara til Altai i Sibirien for at lære mere om den særlige shamanistiske tradition der fra. Du kan se udvalgte billeder fra denne tur, med storslået, ren og healende natur.
Både Altai og Tuva har en ubrudt shamanistisk linie (den ene shaman har videregivet viden til den næste) tilbage til, de siger selv 40.000 år.
|